Ture og rejser
BERLIN TUR i efterårsferien 2022
Vil du med UngTårnby og Dragør Ungdomsskole til Europas mest spændende hovedstad, Berlin?
Byen der summer af alternative kulturoplevelser, streetart og sjove/anderledes byområder.
Masser af historie og et mylder af mennesker fra hele verden. Europas New York! Som deltager vil du være med til at lægge det endelige program for vores fantastiske tur.
Hvad vi skal opleve sammen og hvilke begivenheder vi skal se. Vi satser på fællesskab og store oplevelser, man sent vil glemme. Vi skal selvfølgelig også have tid til at shoppe og nyde byen i ro og mag.
Vi glæder os til at rejse med DIG!